• Home   /  
  • Archive by category "1"

Kendetegn For Et Essays


Kære bloglæser
Jeg har fået nyt domæne. Du kan finde den nye blog her: www.suneweile.dk
God fornøjelse!

Hvad er et essay?

Begrebet ’essay’ stammer egentlig fra latin ’exagium’ som bl.a. betyder ’undersøgelse’. Det er med samme betydning vi anvender genrebetegnelsen i dag, hvor et essay kan siges at være en undersøgelse, overvejelse eller refleksion over et emne og en problemstilling.

Hvad er formålet med et essay?

Formålet med et essay er at gå i dybden med et emne og en problemstilling ved at se det fra flere (ofte overraskende) vinkler. Men modsat en diskussion er det ikke meningen, at du skal argumentere for et bestemt synspunkt. Det kan være svært helt at forstå forskellen på et essay og en diskussion, fordi du i begge genrer kan blive bedt om at tage udgangspunkt i en tekst, og det derfor virker logisk også at diskutere den. Men det vigtigste ved et essay er, at det ikke må blive en diskussion. Man kan sige, at den store forskel er, at i et essay er emnet i fokus, i en diskussion er synspunkterne i fokus.

Konkret eksempel:

Krig er for mange mennesker et negativt begreb, et begreb der ofte forbindes med død, ødelæggelse og sorg. Når man som mange mennesker gør, spiller computerspil, Playstationspil osv. hver dag, er krigsspil en faktor der næsten ikke er til at undgå. Mange unge og ældre bliver draget af disse krigsspil, da det giver en form for kontekst til den virkelige verden og  følelsen af at deltage kommer til live.  Grafikken virker ofte utrolig levende og det gør spillene meget troværdige.  Men hvilken betydning har krigsspillene på spillerne? Ser de krigen anderledes efter at være opslugt i en verden, hvor krig optræder som fiktiv virkelighed?

Af samme grund må et essay ikke indeholde en konklusion. Det er ikke vigtigt at komme frem til en løsning eller et fast synspunkt, fordi essayet netop er en afsøgning og undersøgelse af et emne. Som vi skal se senere, har det også betydning for opbygningen af essayet.

Hvad skal et essay indeholde?

Et essay skal indeholde refleksion, undersøgelse og overvejelser omkring en problemstilling. Det vigtigste er, at du husker, at omdrejningspunktet er en problemstilling dvs. et konkret spørgsmål, som du skal reflektere over. Når du skal inddrage tekster, film og andet materiale er det derfor vigtigt, at du overvejer hvordan det kan give et nyt perspektiv på din problemstilling.

Til at hjælpe dig med at strukturere dit essay kan du anvende følgende refleksionscirkel:

Refleksionscirklen kan strukturere dit essay ved at lade dig fokusere på kompositionen dvs. opbygningen af dit essay. Udgangspunktet er din problemstilling og et konkret eksempel (i). Dernæst kommer selve refleksionen, som tager sit udgangspunkt i en kort analyse af dit eksempel (ii). Herefter reflekterer du over dit eksempel, som fører videre til en abstraktion, hvor du forsøger at brede dit eksempel ud til en brede kontekst eller sammenhæng (iv). Til slut kan du forsøge at brede dit eksempel ud ved at lade det føre videre til et nyt eksempel, som du herefter kan uddybe ved at tage en ny runde i refleksionscirklen.

I videoen her forklarer jeg mere uddybende, hvad der karakteriserer reflekterende skrivning med udgangspunkt i et blogindlæg (læs i øvrigt mere her) som eksempel:

Konkret eksempel:

Disse fem diskurser er tidligere blevet brugt af flere amerikanske præsidenter, fx George W. Bush. Han benyttede dem til at retfærdiggøre invasionen og krigen i mellemøstlige lande (i). Men kan disse krigsspil, så ikke næsten anses for propaganda for amerikansk politik og en slags hjernevask af spilleren? Er det ikke problematisk, når spilleren gang på gang får som mission, at tage livet på flere fjender, som ofte ligner USAs virkelige fjender? (ii) […]

Udover dette må det siges at være nødvendigt at overveje, hvorvidt nogle af de andre diskurser kan medføre en negativ opfattelse af bestemte begreber hos spilleren. På den ene side er der en risiko for, at nogle af disse diskurser glorificerer og godtgør krig på en falsk og usaglig baggrund. Derudover er der en risiko for, at diskursen om orientalisme og ”othering” giver et fordrejet og endda racistisk syn på andre kulturer og folkefærd. På den anden side kan det også være, at dette blot er en overfortolkning af spildiskursernes magt og indflydelse på spillerens virkelighedsopfattelse. Det er jo ikke til at vide, om langt de fleste spillere ikke stadig blot ser disse computerspil, voldelige eller ej, som ren underholdning, og stadig kan skelne det animerede fra virkeligheden. Så måske er det slet ikke nødvendigt, at disse krigsspil bliver kritiseret for at indeholde netop disse diskurser? (iii)

Omvendt er det muligt, at nogle af disse voldelige computerspil indeholder facetter, som dog er værd at kritisere eller som minimum at sætte spørgsmålstegn ved. For spiller man et spil fra Grand Theft Auto-serien, har man mulighed for at slå, hvad der skal ligne, almindelige mennesker ihjel. Og det kan vise sig at være problematisk. (iv)

Ovenfor har jeg markeret de enkelte niveauer i refleksionscirklen på et konkret eksempel. Den indledende beskrivelse er i eksemplet ret kort, fordi jeg har skåret det lidt til (diskurserne der omtales kan du i øvrigt læse mere om her). Som du kan se er det afgørende, at du får inddraget forskellige eksempler og materialer i dit essay. Det er selve grundstenen. Derfor kræver det også en bred viden om emnet at kunne skrive et godt essay.

Husk igen, at netop fordi et essay ikke er en diskussion, hvor du skal komme frem til et endeligt synspunkt, skal det heller ikke afsluttes med en konklusion. I stedet skal du have en afslutning, som fremstår åben for læseren, og som kan føre til videre refleksion over emnet:

Konkret eksempel:

Måske er det nye og kritiske, at vi nu selv styrer, når folkemængder skal likvideres, eller som tidligere omtalt, mellemøstlige lande skal indtages og bekriges. Det er svært at sige, hvad denne magt og disse muligheder har af effekt på spillerens evne til at skelne mellem virkelighed og den virtuelle verden, og hvorvidt spillene ændrer spillerens syn på krig og vold. Det eneste jeg ved, er at jeg nu skal ind i stuen og likvidere en hel befolkning – men bare rolig det er jo bare et spil.

Hvordan kommer jeg i gang med et essay?

Når du skal i gang med dit essay er det vigtigt, at du begynder med at undersøge den problemstilling du skal arbejde med. Det kunne fx være:

Konkret eksempel:

Skriv et essay om dialekter i Danmark. Dit essay skal tage udgangspunkt i [teksten/filmklippet], og undersøge hvilken betydning dialekter har for vores identitet.

Emnet i ovenstående problemstilling er dialekter og hvordan de påvirker vores identitet. Dvs. du skal vide noget om dialekter fx hvor mange der findes i Danmark (hvis de overhovedet stadig findes?), hvilke forskelle der er osv. Derudover skal du vide noget om sprog og identitet. Det kan være du fx har haft et forløb om fx sociolingvistik i dansk eller engelsk (ofte en del af Almen Sprogforståelse på STX). Under alle omstændigheder har du nu sporet dig ind på emnet, og er allerede i gang med at overveje, hvilket materiale du skal have fat i.

Når du skal finde materiale til at inddrage i dit essay, kan det nogle gange hjælpe at oprette et mindmap. Det kan strukturere din søgning, og samtidig bevidstgøre dig om, hvilke vinkler du kan undersøge og reflektere over. I ovenstående eksempel vil emnet for dit essay være dialekter. Men for at du kan formulere dig om det emne, er det stadigvæk nødt til at være mere specifikt. I et mindmap vil det betyde, at de underliggende niveauer vil være præciseringer af emnet og det dybeste niveau eksemplet (som du ifølge refleksionscirklen ofte vil begynde med). Under emnet dialekter kan det fx være spørgsmålet om, hvorvidt dialekter er ved at uddø eller om de lever videre. Herefter finder du en artikel, der peger på den ene vinkel, og har måske selv et eksempel, som du også gerne vil inddrage:

Konkret eksempel:

Selve essayet er som tidligere forklaret opbygget af afsnit, hvor du undersøger enkelte dele af problemstillingen. Det er igen vigtigt at huske på, at det er en undersøgelse og refleksion, ikke en diskussion. Derfor skal du dog stadig undersøge flere vinkler på emnet:

Konkret eksempel:

Der er stor uenighed om dialekternes overlevelse. Flere forskere har tidligere peget på, at dialekterne er tæt på at uddø, fordi vi ikke længere hører dem i hverdagen. Men spørgsmålet er, om det overhovedet er rigtigt. Når jeg tager til Århus, er det tydeligt for mig, at de taler en anden dialekt end jeg selv gør, og kan nemt blive til grin, hvis jeg ikke sørger for at ændre min udtale væk fra det fynske. Den samme oplevelse har flere af personerne i filmen I Danmark er jeg født, som endda oplever det som diskrimination, når de bliver grinet af. Er det rimeligt, at de ikke kan få lov til at tale deres eget sprog i det land, hvor de er født? På den anden side er vi jo nødt til at kunne forstå hinanden. Og sønderjysk er altså ret svært at forstå.

I ovenstående eksempel fokuseres der på mindst to forskellige vinkler på dialekter. Det bliver ikke diskuteret om det ene er mere rigtigt end det andet, men det sætter uden tvivl tanker i gang hos læseren. Særligt direkte spørgsmål kan være med til at vække læserens interesse, men brug dem med måde og husk at få reflekteret over nogle af dem undervejs, så læseren ikke føler sig snydt.

Husk igen, at selvom essayet til eksamen altid indeholder materiale som du skal tage udgangspunkt i, så er det ikke nok blot at henvise til det alene. I et essay forventes det, at du har mere at byde ind med. Hvis du har adgang til internettet, er det oplagt at finde materiale der, og ellers må du inddrage det du har fra undervisningen m.m.

Det vigtigste ved et essay er:

  • At du fokuserer på emnet og problemstillingen, ikke kun teksten.
  • At du undersøger og reflekterer, ikke diskuterer.
  • At du ender med en afslutning, ikke en konklusion.
  • At du inddrager din viden og andet materiale om emnet.

Synes godt om dette:

LikeLoader...

Essayet som genre


​Essayet er en af de tre genre i den skriftlige eksamen i dansk på stx. Det danskfaglige essay har mange ting til fælles med den essaygenre, man kan møde ude i den virkelige verden, men der er også nogle forskelle, idet reglerne for et danskfagligt essay er strammere på nogle punkter sammenholdt med det essay, man kan møde i aviser og på nettet. I det følgende vil du blive introducere til genren ved en generel beskrivelse, og efterfølgende vil de lidt strengere krav, der er til det danskfaglige essay, blive behandlet.
 
Ordet 'essay' kan oversættes med ’forsøg’ eller ’udkast’, og essayets er et skrivende subjekts udkast til en forståelse af et fænomen eller et forsøg på at beskrive et fænomen. Med det skrivende subjekt menes, at der er et tydeligt ’jeg’ i teksten. Et jeg, som beskriver og beretter om egne oplevelser, og som reflekterer herover.
 
Essayet indeholder passager, hvor ’jeget’ beskriver konkrete scener og beretter om personlige erindringer. På baggrund af disse iagttagelser foretager jeget en bevægelse og forholder sig nu abstrakt om emnet og reflekterer over emnet. En abstrakt refleksion, hvor ’jeget’ forholder sig til noget almenmenneskeligt eller noget generelt.
 
Når ’jeget’ er på det konkrete niveau, fortæller jeget om sine egne oplevelser og beretter om egne erfaringer eller erindringer typisk i en scenisk fremstillingsform med sanseindtryk, typisk skrevet i en lav stil og ofte i en parataktisk sætningsstruktur med brug af metaforik og oftest et tydeligt ’jeg’. Sætningernes struktur og længde varierer for at skabe et levende sprog. Disse sceniske beskrivelser bruges som afsæt for at sige noget generelt, abstrakt, almenmenneskeligt om emnet.
 
På det abstrakte niveau forsøger jeget at sige noget generelt om emnet, og her skal der holdes fast i essayet som ’forsøg’ eller ’udkast’. Det er ikke videnskab, så jegets bud på emnet på det abstrakte niveau udfoldes oftest med en svag styrkemarkør med formuleringer ”det kunne tyde på”, ”måske”, ”jeg tror”, ”det kan være forbundet med” – formuleringer, der alle åbner for en usikkerhed. Desuden skiftes pronomet ’jeg’ ud med ’vi’ og ’man’, netop for at manifestere det generelle, fællesmenneskelige. Den sceniske fremstillingsform forlades frem for en skrift med refleksioner med typisk hypotaktisk sætningsbygning, høj stil med mere komplicerede ord og komplicerede sætninger, som netop underbygger komplicerede sammenhænge på det abstrakte niveau. Metaforik kan også identificeres her, og ligeledes kan variation i sætningsstrukturer og sætningsopbygning. Det er vigtigt, at subjektet kommer med nogle bud på emnet på det abstrakte niveau. Der er typisk tale om generaliseringsargumenter – fra iagttagelser i det konkrete siges noget generelt på det abstrakte plan.
 
Essayet er på den måde netop ikke videnskab, og er ikke en videnskabelig artikel. Essayet er den begavede borgers refleksion over emner som fællesskab, kulturelle værdier eller litteraturens rolle i samfundet. Den har ikke baggrund i en videnskabelig undersøgelse og udgiver sig ikke for at være det. Essayet er en genre, der gør det muligt at forholde sig til mere kulturelle og abstrakte fænomener ud fra et grundlag, som er akademisk og ræsonnerende, men som ikke er videnskabeligt: Den behandler ikke empiri (data) på et videnskabeligt grundlag. Essayet er netop subjektivt; et subjekts reflekterende perspektiv på et emne, som giver modtageren mulighed for at tænke videre selv.
 
Historisk set stammer essayet fra renæssancen (1500-1600-tallet) og knyttes til personer, der har skabt genren: Michel de Montaigne (1533-1592) og Francis Bacon (1561-1626). Deres essays er meget forskellige – og de karaktertræk, der er beskrevet oven for, kan trækkes tilbage til dem begge: Montaigne med subjektet i en undersøgelsesproces, man ikke ved, hvor ender, og Bacon, som forholder sig til grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem individet og samfundet, individet og eksistensen. Montaigne og Bacon viser i deres forskellighed, hvor bred en genre essayet egentligt er.
 
Montaignes essay er typisk karakteriseret ved subjektive oplevelser, det spontane og åbne essay, som afsøger emnet, gerne i spring og markante skift. Montaigne undrer sig og undersøger sin egen psyke.
Bacon reflekterer mere logisk i sammenhænge og holder sig klart til emnet, som han får belyst ved at se det fra flere vinkler med et ønske om at opdrage og give bud på, hvordan man skal leve fornuftigt. Det er tydeligt, at de begge er et udtryk for renæssancen: på baggrund af individet i centrum søger de gennem fornuft at undersøge verden i al dens alsidighed.

Redigeret den 14. februar 2018
Copyright Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

One thought on “Kendetegn For Et Essays

Leave a comment

L'indirizzo email non verrà pubblicato. I campi obbligatori sono contrassegnati *